Sanger

3dje mai sangen

Den 3dje maidag har vi kjær,
thi Nordnæs fødselsdag den er;
for år tilbake denne dag
sto Nordnæs frem som fylkets lag,
Hurra, hurra, hurra!
Ja, la det runge riktig bra
For Nordnæs fødselsdag, hurra!

Fra først av kun en liten flokk
de viste dog, at det var nok
«Krøk tidlig, hva som krok skal bli»,
– det valgspråk fant de mening i
Hurra, hurra, hurra!
Ja la det runge riktig bra
For Nordnæs fødselsdag, hurra!

Og gikk det stundom opp og ned
og fikk ei korpset alltid fred,
dog uforsakte på det gikk
de gutter kunne sin taktikk,
Hurra, hurra, hurra!
Ja, la det runge riktig bra
For Nordnæsguttene, hurra!

De gjorde Nordnæs stor og sterk!
Derfor vi minnes deres verk.
For dem og fødselsdagen da
et langt og kraftig norsk hurra!
Hurra, hurra, hurra!
Ja, la det runge riktig bra
For Nordnæs Bataillon, hurra!

 

Nr. 1. Kongesangen

Gud sign vår Konge god!
Sign ham med kraft og mot,
sign hjem og slott!
Lys for ham ved din ånd,
knytt med din sterke hånd
hellige troskapsbånd
om folk og drott.

Høyt sverger Norges mann,
hver i sitt kall, sin stand,
troskap sin drott.
Trofast i liv og død,
tapper i krig og nød,
alltid vårt Norge lød
Gud og sin drott.

N. Fogtmann

 

Nr. 2. Norges Nasjonalsang

Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem,
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem,
elsker, elsker det og tenker
på vår far og mor
og den saganatt som :,: senker :,:
drømme på vår jord.

Norske mann i hus og hytte,
takk din store Gud!
Landet ville han beskytte,
skjønt det mørkt så ut.
Alt hva fedrene har kjempet,
mødrene har grett,
har den Herre stille lempet,
så :,: vi vant :,: vår rett.

Bjørnstjerne Bjørnson

 

Nr. 3. Sang til Bergen

Jeg tog min nystemte Cithar i hænde,
sorgen forgik meg paa Ulrikkens top.
Tænkte på bauner, om de skulde brænde
og byde mandskap mot fienden op.
Følede freden, blev glad i min aand
og greb til min Cithar med legende haand.

Værdige gamle graaskaldede bierge,
I, som omringe min fædrenebye,
I, som saa mangen en torden afværge,
og sønderbryde elektriske skye.
Yndig er dalen, I hegne mig ind,
og foraar og dalen oplive mit sind.

Herfra fortryllende syner jeg skuer,
Lungegaardsvandet, den slette saa blaa,
Nyegaardsalleens løvkronede buer,
derunder prydede skjønne at gaa,
deromkring markens den festlige dragt,
det guld i det grønne den blomstrende pragt.

Tæt ved mig Alrikstads dobbelte slette,
kongeborg fordum og brugbar til strid,
skjøn af naturen om fortrin vil trætte
med selve Nyegaard, som prunker ved fliid ;
der løb fra Svartedig skummende aae,
der saa jeg møllehjul flittig at gaae.

Bedre frem Bergen, det handelens sæde
strækkende arme om seilbare vaag.
Derhen høikarmede jægter med glæde
rustes hver sommer til dobbelte tog ;
derfra gaar skibe saa vide om land ;
der kjøber, der sælger, der handler hver mand.

Der seer jeg skoven af masterne høie,
handlende stuers bredvaiende flag ;
vippebom seer jeg sig flittig at bøie,
flittig at hæve. – Tangenternes slag
paa dette handels-claveer gav musik,
og vare af skuderne dandsende gik

Nu tog jeg vand af den springende kilde,
hvor udaf oldtidens kjæmpeslægt drak.
Naar de lykønske sit fædreland vilde,
sværdet af skeden tillige de trak ;
vee den, saa sang de, saa synger jeg og,
den nidding, som sværd imod fødeland drog.

Freden, o Bergen! din rede beskjærme,
sommeren krone hver ager med brød!
Ilden og sverdet dig aldrig fornærme,
havet dig aabne sit frugtbare skjød!
Da mellem bjergene syv skal du staae,
naar nybaget kjøbstad i luften mon gaae.

Jeg drak den skaal, som mig Ulrikken skjænkte;
drikker den samme, I, som have viin!
Hver, som oprigtig mod fødeby tænkte,
lod denne munterheds skaal være sin.
Held for vort Bergen, vort fødelande held!
Gid alting maa blomstre fra fjere til fjeld!

Johan Nordahl Brun
 

Nr. 4. Krøg tidlig

Mel.: For Norge, kjæmpers fødeland

Krøg tidlig, hvad som Krog skal bli,
saa er den gamle Lære;
og vi den ikke gaae forbi,
men holde den i Ære.
Vi ville krøges, til vi staae,
som Mænd og for vort Norge slaae,
saa hele Verden skal forstaae,
norsk Blod vi i os bære.

Naar imod Flint det stærke Staal
slaar an, det Gnister føder ;
er Gnisten liden, dog til Maal
den bær’ den Ild, der gløder.
Og ifra Himlen er nedlagt
i Ungdomssindet slik en Magt,
at det aarvaagent staar sin Vakt,
lad komme, hvad der møder!

Kom Brødre, kom, vel staae vi nu
kun dværgesterk med Bue;
men det skal sandes, at vor Hu
er patriotisk Lue.
Ja, før her brænder Fredrikshald,
vort Blod som Offer flyde skal;
om endnu smaae og faae i Tal,
vi har dog Mod og Bue.

J. K. Christie
1863
 

Nr. 5. Op Nordnæsgutter!

Mel.: Hvor herlig er mit fødeland

Op Nordnæsgutter, frem i dag:
vi drage vil til Sælen med glæde ;
vort bryst i dag vil sangen kvæde
til ære for vort land og flag.
Vi mindes langt tilbage i tiden,
da Nordnæsgutterne optog striden.
:,: et forsyn da os seire lod,
fordi vi stred med kraft og mod. :,:

Vel tjene vi, mens vi er smaa,
vort eget flag, som altid skal være
os lige kjært, og vi med ære
for det vi slaas, saa godt vi formaa ;
dog vi forglemme ei at vi høre
under et andet flag, som føre
:, : os altid frem og styrer sin sag.
Hurra for gamle Norges flag! :,:

For gamle Nordnæs’ flag som stod
saa mangen rask og kjæk gut for øie,
for det vi vil et ”leve” føie,
som gav saa meget kraft og mod.
Og før vi frem til Sælen marschere,
vi vil vort gamle Nordnæs lære,
:,: ja, at vi endnu kan rope med mon:
Hurra for Nordnæs bataljon ! :,:

Caspar Nilsen
1874

 

Nr. 6. Fanesang

Mel.: Dei vil alltid klaga og kyta

Paa den eldste fane vi eier,
*Einar Tamberskjælv’ avbildet er;
denne fane har ført os til seier,
glans av fortiden i den vi ser.

Nu er Norges løve vort merke,
den staar gylden i rødmende duk ;
Magnus Barfod med kjæmper så sterke
var den første, der tog den i bruk.

Disse merker ville vi følge
nu paa denne vor festlige dag;
og vor glæde vi vil ikke dølge,
men den nyde i fuldeste drag.

Og mens vi nu samlet er sammen,
skal det mindes, at vi i et slag
gjorde ende paa uvenners brammen,
da vi kjæmpet for ære og flag.

Dog skal denne dag ei kun være
os et minde fra hendsvunden tid:
den skal ogsaa forøke og nære
vor begeistring for raskhed og id.

Kristian Bing
1879

* På den eldste fanen, den senere ”Blodfanen”, er det Olav Tryggvason som er avbildet.

 

Nr. 7. Sang for stiftelsesdagen

Melodi komponert av Nicolay Kieding

Den tredje maidag har vi kjær,
thi ”Nordnæs” fødseldag den er:
for aar tilbage denne dag
stod ”Nordnæs” frem som fylket lag.
:,: Hurra, hurra, hurra! :,:
:,: Ja, lad det runge rigtig bra :
For ”Nordnæs”’ fødseldag hurra ! :,:

Fra først af kun en liden flok ;
de vidste dog, at de var nok.
”Krøg tidlig, hvad som krog skal bli.”
Det valgsprog fandt de mening i.
:,: Hurra, hurra, hurra ! :,:
:,: Ja, lad det runge riktig bra :
For Nordnæs buekorps hurra ! :,:

Og gikk det stundom op og ned,
og fik ei korpset altid fred,
dog uforsagte paa de gik,
de gutter kunde sin taktik.
:,: Hurra, hurra, hurra! :,:
:,: Ja, lad det runge riktig bra:
For Nordnæsgutterne hurra ! :,:

De gjorde ”Nordnæs” stor og sterk;
derfor vi mindes deres verk.
For dem og fødseldagen da
Et langt og kraftig norskt hurra!
:,: Hurra, hurra, hurra! :,:
:,: Ja, lad det runge rigtig bra :
For Nordnæs bataljon hurra ! :,:

Kristian Bing
1890
 

Nr. 8. Marsch for Nordnæs Bataillon

Marschen komponert av løitnant Adolf Hansen

Vi hylder Nordnæskorpsets mærke,
os tegnet for det unge, sterke;
det nordnæsgutterne vil lære
de første blandt de unge være,
og viljen derpå rette:
sig stadig større maal at sætte,
:,: vort eget flag, :,:
som saa saa mangen hædersdag
og altid hævder kjækt sin sag!

Det mærke vil vi trofast hædre
i al vor færd og stadig bedre;
det ildnet har vor ungdoms tanke,
faat hjærtet mer raskt at banke ;
i det det svundne mindes
det peger mod, hvad end skal vindes,
:,: vort eget flag, :,:
som saa saa mangen hædersdag,
og altid hævder kjækt sin sag!

Kristian Bing
1893
 

Nr. 9. Gamle Nordnæs

Mel.: I Rosenlund under Sagas hal

Paa gamle Nordnæs end en gang
vi samles vil i klynge.
Vor stemme har den gamle klang,
naar vi dets hæder besynge.
Ja ”Dybbøl” og ”Fredricia”
og ”Fredriksberg” og ”Vagten”
gir nifold ekko af vort hurra-
og skjælver stolt ved takten.

Her har vi øvet saa mangen dyst
og end vort hjerte du fryder!
Og endnu svulmer høit vort bryst
naar horn og trommer lyder.
Ja, her gror minder op hvert aar
og aldrig rækken slutter,
mens Nordnæs’ volde saa trauste staar
og smiler til sine gutter.

Men I som først reiste Nordnæs’ sag,
en tak vi bringer eder.
At frit i dag vaier Nordnæs’ flag,
det blir jo eders hæder.
I lærte os ved eders færd
at aldrig flaget fire,
at det, som ret giver livet værd,
af ungdomsleg kan spire.

Et leve gamle Nordnæs da
med leg og glade minder;
for alt det kjære, som du os gav –
en takkens krans vi dig binder.
Om minder slukner og dør hen
i glemselsflodens vande,
skal gamle Nordnæs staa igjen
med egeløv om pande.

Søren Martens
1908
 

Nr. 10. Nordnæsgutterne

Mel.: Den friske vind og den milde luft

Mens alting ud i Guds fri natur
igjen til livet blir vakt;
thi maidagen, som vi alle ved,
med vaaren har sluttet pakt,
– da vaagner ogsaa paany
en stolt liden skare
av fædrelandskare
av rette slag
hver løverdag,
paa Nordnæs de toner sit flag.

Naar fløiten lyder og alt blir stilt
og chefen tordner sit ”Ret” !
staar hver en gut som en grenader,
urokkeligen paa plet:
”Til høire er retningen der!”
Da ingen maa sove,
For da skal vi love
blir chefen sint,
han flyr i flint,
nei, han maa nok adlydes blindt.

Ja, slig respekt, som der har lært,
den glemmes sikkert nok sent.
Som kongens kar i mondur maa dra’,
vi kan det meste paa prent.
Se, derfor vi mindes den tid
da ude på Nordnæs
vi gjorde os flid.
vi ”va’kje” ty!
vi fik det ry:
De bedste i Bergens by!

Vi stod i regn som i solskinsveir
En hundred gutter i tal,
det hvide band vi paa buksen bar,
og huen helt national.
Geværet i blaafrossen haand,
vi ænsed ei sligt;
men gjorde vor pligt
og som stram rekrut
holdt ut til slut,
slik kjendes en Nordnæsgut!

Til trommens lyd gjennem Strandgaden
i takt en hel bataljon,
ved Tollebuen vi mønstret af,
en gammel god tradition.
”Parade for fanen!” ”Giv agt!”
der hvast kommanderes,
gevær præsenteres:
mens strammest kar
den fremad bar.
Vort dyr’bare korps’ standart!

Et ”længe leve” da høit for dem
Som først fik Nordnæs i gang.
I mange aar det forundes end
at Nordnæs hævder sin rang.
Et ”leve!” den tredje mai!
I glansfulde dage
den vende tilbage
med tradition
i rikest mon
– vor elskede bataljon!-

Otto Mohn jr.
1908
 

Nr. 11. I festdagens morgenskjær

Mel.: Vi vandrer med freidig mod

I festdagens morgenskjær
vort Nordnæs smiler vakkert der.
Vi elsker de gamle volde
som stolt ser vort banner folde
:,: i sol og regn og sne sig ud –
vær hilset, røde silkeskrud! :,:

Vai friskt da i friheds sol
du skjønne, hellige symbol.
Om merket vi fylking slutter,
Som skik var blandt Nordnæs’ gutter.
:,: Det er vor stolthed og vor magt
at være Nordnæs’ fanevagt. :,:

For korpset vi gjør honnør,
som Nordnæs’ gamle gutter før.
Vi altid vil forrest være,
vort flag og vort land til ære,
:,: og hævde høit for vor tradition:
Hurra for Nordnæs bataljon. :,:

Henrik Jansen
1914
 

Nr. 12. Hver enda vaar

Mel.: Nyss seiled vi en solblank time

Hvert aar naar vaaren atter holder
sit indtog i vor by,
mens blomst og knopper ud sig folder,
med fuglesang i sky,
:,: en freidig ungdomsskare
saa glad i sind
vi ser mod Nordnæs ud at fare
i foraars vind! :,:

Til valg! Nu endt er vintrens dvale,
gevær og trommer frem,
nu grønnes det i Norges dale,
kom ungdom fra hvert hjem:
:,: at hævde korpsets ære
fra aar til aar,
det Eders maal bestandig være,
da godt det gaar! :,:

Stevn, bataljon, da frem paa færden,
vær traditionen tro,
og lad det runge ud i verden,
hvor Nordnæsgutter bo:
:,: Vi trofast sammen holder,
vi fremad gaar;
vi ud vor vakre fane holder
hver enda vaar! :,:

Johan David Behrens
1918
 

Nr. 13. Nordnæs-småtøsen

Mel. : En glad trall

Der går en småtøs ut på Katten,
bevare oss vel for et syn.
Fra Nordnæs til høyeste ”Knatten”
der fins ikkje make i by’n, tralala.
Hun Nordnæsjente er,
behøves ikkje mer,
og alle Nordnæsgutter ”presenterer gevær”,
og derpå skal hun ha
et ordentlig hurra,
hurra, hurra, hurra, se det var ganske bra.

Av hinner vi stolt er her ute,
vi sønger for hinner vår trall,
så rank som en rigg i en skute
hun møter om vinden er kall- tralala.
Ja, takk det skal hun ha
for lørdagen, hurra,
i regn som i solskinn hun alltid var glad;
hun møter flittig frem,
vi føller hinner hjem
og ønsker at lørdagen snart var igjen.

Ja, kjekke småtøser det er di,
og aldri så seier de nei,
til sløyfer å sy er di ferdi,
og syr di så pent i en fei. Tralala.
Ja, takk skal dokker ha,
et rungende hurra
og takk for dokker følte oss på landtursdagen da;
vi stolt av dokker er
og gjør vår presentèr,
vel møtt når vi neste år samler oss her.

Flere forfattere